Kvæts Masterclass
Dette er et eksklusivt tilbud hos Kvæts, hvor vi bruger vores netværk til at trække talentfulde kunsthåndværkere fra både ind- og udland til værkstedet og kombinere deres særlige evner med kvætseteknikken.
Hver masterclass er et afsluttet forløb på en enkelt dag. Det er din mulighed for at møde én af de dygtigste håndværkere og blive inspireret i den måde, du selv arbejder med keramik. Uanset om du er nybegynder eller erfaren.
-
Kvæts Masterclass | Dekoration i selskab med Maria Gram
Mød Maria Gram, keramisk dekoratør og stifter af Gram Keramik. Hør hende fortælle om sine ikoniske designs – og bliv inspireret til at lave dine egne. Du får en hel dag i værkstedet og hjælp til at lave to skåle eller kopper med dine egne designs.
-

Kvæts Masterclass | Drejning i selskab med Sidsel Brorsen
Mød keramiker Sidsel Brorsen, stifter af Fluuido Laboratory i Milano. En mulighed for dig, der vil have en nærværende oplevelse ved drejeskiven og lave dine egne kopper og skåle i keramik – med personlig sparring og individuel vejledning gennem forløbet.