Kvæts Masterclass | Drejning med Sidsel Brorsen
I selskab med keramiker Sidsel Brorsen – stifter af Fluuido Laboratory i Milano
Eksklusiv Kvæts Masterclass med Sidsel Brorsen, når hun besøger Danmark i efteråret. En mulighed for dig, der både vil have en nærværende oplevelse ved drejeskiven og kvætse dine egne kopper og skåle i keramik.
Masterclass med kvætseforme og drejeskive
På denne eksklusive masterclass træder du ind i et roligt og fokuseret rum, hvor der er plads til fordybelse.
Har du altid haft lyst til at sidde ved en drejeskive og mærke leret tage form mellem dine hænder? Og vil du lave keramik med et smukt resultat? Så er denne masterclass, hvor du går hjem med en forståelse af to klassiske teknikker inden for keramikproduktion, oplagt for dig.
Sidsel Brorsen er dansker bosat i Milano, hvor hun driver Fluuido Laboratory – et internationalt keramikstudio, der tilbyder drejeundervisning og håndbygning på små private hold. I efteråret er hun i Danmark, hvor hun over to dage besøger Kvæts i både København og Helsingør.
Arbejdet med ler bygger på gentagelse, følsomhed og accept af ufuldkommenhed. Noget, der giver plads til at udforske uden pres i forhold til slutresultatet. Den tilgang har vi bragt med ind i dette fokuserede dagsforløb, hvor vi for at skabe rum til personlig sparring og individuel vejledning har to undervisere til max 12 deltagere (max 8 deltagere i København).
Udover drejeskiven får du også tid med vores populære kvætseforme. Det er en styret teknik, hvor du kan lade hænderne arbejde og med sikkerhed skabe skåle og kopper – selvom du aldrig før har arbejdet med ler.
Det får du
Denne Kvæts Masterclass inkluderer:
2 ½ time ved drejeskive med vejledning
2 ½ time med kvætseforme og vejledning
Ler, brænding og glasering
Fri te og kaffe
2 drejede emner og 2 kvætsede emner (herefter 75 kr. pr. styk)
Pris:
1.795 kr. pr. person · 2 undervisere · Maks. 8 deltagere i Kbh og max 12 deltagere i Helsingør
Program
På denne Kvæts Masterclass i selskab med Sidsel Brorsen fra Fluuido får du lov at fordybe dig i to klassiske teknikker inden for keramikken.
Kl. 10.00-10.15: Fælles velkomst. Kaffe/te. Gennemgang af dagens program. Vi deles i to hold.
Kl. 10.15-12.45: HOLD 1: Kvætseteknik med Mette, stifter og ejer af Kvæts. Hver deltager kvætser op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive glaseret. HOLD 2: Drejning med Sidsel. Hver deltager drejer op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive afdrejet og glaseret.
Kl. 12.45-13.30: Fælles frokost. (Medbring egen madpakke eller køb i området. I Helsingør er udvalget begrænset til (god!) pizza/sandwich ved genboen. I København er der mange muligheder for at købe lækker frokost i området.)
Kl. 13.30-16.00: HOLD 1: Drejning med Sidsel. Hver deltager drejer op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive afdrejet og glaseret. HOLD 2: Kvætseteknik med Mette, stifter og ejer af Kvæts. Hver deltager kvætser op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive glaseret.
Kl. 16.00: Tak for i dag.
Hvis du vil beholde mere end dine to drejede emner og to kvætsede emner, kan ekstra emner købes for 75 kr. pr. styk.
Efter forløbet bliver dine drejede emner afdrejet af underviser. Al din keramik bliver brændt og glaseret i glasur efter dit valg. Færdig keramik kan afhentes efter ca. 1 måned, og du får besked, når den er klar til dig i værkstedet.
Perfekt Kvæts Masterclass til…
Dig, der søger en eksklusiv oplevelse
Dig, der vil prøve kræfter med drejning – uden at tilmelde dig et længere kursusforløb
Dig, der vil lære at lave kopper og skåle i keramik
Alle aldre og alle niveauer
Ofte stillede spørgsmål
-
Nej – vores masterclasses henvender sig til alle niveauer.
-
Ingenting. Vi sørger for nødvendige materialer. Du må dog gerne have noget tøj på, der tåler at blive beskidt. Og korte negle er en god ide.
-
Ja. Du får 2 drejede emner og 2 kvætsede emner med hjem. Hvis du vil beholde flere af de emner, du producerer, kan de købes til 75 kr. pr. styk.
-
Ja! Skriv til os på info@kvaets.dk, så kan vi udstede et gavekort til dig for det pågældende kursus.
Vil du med på Kvæts Masterclass?
Vi udbyder små hold. Der er plads til max 8 deltagere i København og max 12 deltagere i Helsingør, og populære hold bliver hurtigt fyldt op.
Book din plads nu, og se frem til en uforglemmelig oplevelse.