Kvæts & Drej Masterclass:
I selskab med Sidsel Brorsen – keramisk skulptør og stifter af Fluuido i Milano

Eksklusiv Masterclass med Sidsel Brorsen, når hun besøger Kvæts i København og Helsingør. En mulighed for dig, der vil have en nærværende oplevelse ved drejeskiven og lave dine egne kopper og skåle i keramik.

Masterclass med kvætseforme og drejeskive

Har du altid haft lyst til at sidde ved en drejeskive og mærke leret tage form mellem dine hænder? På denne eksklusive masterclass træder du ind i et roligt og fokuseret rum, hvor der er plads til fordybelse.

Sidsel Brorsen er dansker bosat i Milano, hvor hun driver Fluuido Laboratory – et internationalt keramikstudio, der tilbyder drejeundervisning og håndbygning på små private hold. Arbejdet med ler bygger på gentagelse, følsomhed og accept af ufuldkommenhed. Noget, der giver plads til at udforske uden pres i forhold til slutresultatet.

Udover drejeskiven får du også tid med vores populære kvætseforme. Det er her, du virkelig kan lave kopper og skåle med et professionelt resultat. Også selvom du aldrig har arbejdet med ler før.

Du går hjem med en forståelse af to klassiske teknikker inden for keramikproduktion.

Hvad indeholder arrangementet?

På denne Masterclass får du:

  • 2 ½ time ved drejeskive med vejledning

  • 2 ½ time ved kvætseform med vejledning

  • 4 færdige emner i keramik

  • Ler, brænding og glasering

  • Fri te og kaffe

Pris:
1.795 kr. pr. person · 2 undervisere · Maks. 8 deltagere i Kbh og 12 deltagere i Helsingør

Sådan foregår det

På denne Masterclass i selskab med Sidsel Brorsen fra Fluuido får du lov at fordybe dig i to klassiske teknikker inden for keramikken.

Kl. 10.00-10.15: Fælles velkomst. Kaffe/te og croissanter. Gennemgang af dagens program. Vi deles i to hold.

Kl. 10.15-12.45: HOLD 1: Kvætseteknik med Mette, stifter og ejer af Kvæts. Hver deltager kvætser op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive glaseret. HOLD 2: Drejning med Sidsel. Hver deltager drejer op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive afdrejet og glaseret.

Kl. 12.45-13.30: Fælles frokost. (Medbring egen madpakke eller køb i området. I Helsingør er udvalget begrænset til (god!) pizza/sandwich ved genboen. I København er der mange muligheder for at købe lækker frokost i området.)

Kl. 13.30-16.00: HOLD 1: Drejning med Sidsel. Hver deltager drejer op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive afdrejet og glaseret. HOLD 2: Kvætseteknik med Mette, stifter og ejer af Kvæts. Hver deltager kvætser op til to skåle eller kopper, der efterfølgende vil blive glaseret.

Kl. 16.00: Tak for i dag. Drejede emner bliver afdrejet af underviser. Kvætsede emner og drejede emner dyppes i en glasur, som du vælger. Færdig keramik kan afhentes efter ca. 1 måned, og du får besked, når den er klar til dig i værkstedet.

Perfekt til…

  • Dig, der vil prøve kræfter med drejning – uden at tilmelde dig et længere kursusforløb

  • Dig, der vil lære at lave kopper og skåle i keramik

  • Dig, der vil have en eksklusiv oplevelse

  • Alle aldre og alle niveauer

Ofte stillede spørgsmål

Vil du med på masterclass?

Vi udbyder små hold. Der er plads til 12 deltagere på vores kurser, og populære kurser bliver hurtigt fyldt op.

Book din plads nu, og se frem til fire timer fulde af farver.